fredag den 16. september 2011

Lev i nuet...

I dag går jeg virkelig rundt og tænker på livet V.S døden.
Jeg er en person  som ELSKER at have kontrol over livet. Jeg får stress når tingene ikke fungerer. Derfor skræmmer det mig også lidt... okay meget.. at jeg ikke kan bestemme mere over mit eget liv, end at jeg kan bestemmme hvornår jeg skal dø. Der kan ske så meget.
Lige nu kender jeg en som er ramt af så slem kræft at vedkommende kan dø i weekenden, hvis ikke personens krop kan tage imod medicinen (Personen fremstår som anonym af private årsager).

Jeg kender en pige hvis mor fik brystkræft, hvilket ændrede deres liv og forhold meget.

Selvom folk går rundt og spiser sundt, dyrker meget motion og ikke ryger, fordi de vil være sunde... så skal der ikke mere til end en time for meget i solen, et stik fra en bi, eller en fuld chauffør til at ens liv ændrer sig.

Det er skræmmende, men desværre en sandhed, som vi ikke kan løbe væk fra, og derfor synes jeg det er meget vigtigt at leve i nuet og kaste sig ud i ting, selv om de kan virke skræmmende... Jeg mener ikke man skal bruge tid på at gå rundt og fortryde hvad man har gjort, sket er sket, og det eneste man kan gøre er at love sig selv ikke at gøre det igen. Der med siger jeg ikke at man ikke skal fortryde hvis man gør sådan nogle dumme ting som at stjæle og slå ihjel. Det mener jeg man skal. Men har man først indset at det man gjorde var galt, så kan man altså ikke gøre andet end at gøre det om, og gøre det bedre.

Jeg har nu valgt at prøve at leve meget mere i nuet. Jeg vil kaste mig ud i meget mere. Som f.eks at overvinde min højdeskræk... jeg kunne sååååå godt tænke mig, at prøve at klatre op af et bjerg, men lige nu kan jeg ikke komme højere end 2 m, så er jeg ved at dø... så bliver det svært at bestige Mount everest :P



Håber i hygger derude og lever i nuet :D

Helene

Ingen kommentarer:

Send en kommentar